Langballes misbrug af modstandskampen
I ugens profil i Søndagspolitiken fra d.31januar 2010 om Jesper Langballe kan man læse at hans far Mogens Langballe var leder af modstandsbevægelsen i Randers. Min far Erik Vang var modstandsmand i Randers indtil marts 1945 hvor han måtte gå under jorden. Han har ikke mens han var i live eller i sine efterladte notater nævnt et eneste ord om Mogens Langballe.
Ifølge Niels Thorvald Andersen fra lokalhistorisk arkiv i Randers var Mogens Langballe den sidste byleder i Randers indtil Danmarks befrielse. Inden da havde der været en 4-5 byledere der med samme ret kunne have kaldt sig "lederen" af modstandsbevægelsen i Randers. Frem mod krigens slutning var det da også lettere at få folk til at melde sig til modstandsbevægelsen.
Nu er mit ærinde imidlertid ikke at ville stille spørgsmål ved Mogens Langballes indsats i modstands- bevægelsen, men at stille spørgsmålstegn ved de ideer om frihedskamp han tilsyneladende har givet videre til sin søn. I politiken kan man læse at Jesper Langballe kom i folketinget for DF for at ville forhindre fremmede magter igen overtog Danmark som det skete 9 april 1940 – akkurat som sin far.Det virker besynderligt at en mand hvis far tilsyneladende var en højt rangeret modstandsmand kan finde på at sammenligne kampen mod nazismen med DF´s ideologiske kamp mod de fremmede, som om vi var blevet besat. Min far og hans venner gik ind i modstandsbevægelsen fordi Danmark var besat af et politisk system der havde sat demokratiet ud af kraft. Et politisk system der bevidst gjorde en bestemt minoritet i samfundet til syndebukke. Et politisk system der blev skabt af mennesker med samme trosretning som os, med samme sprogstamme som os, med samme højt udviklede uddannelses kultur som os, med samme hudfarve som os – lige syd for grænsen.
At ville sammenligne tyskernes tanks der kørte over grænsen d.9 april og besatte Danmark, med en gruppe menneskers forsøg på at skaffe sig bedre levevilkår ved at bosætte sig i Danmark er helt ude af proportion. Det er at miskreditere de mennesker i modstandsbevægelsen der satte livet på spil for demokratiet, for danskheden og for Danmark.
Ifølge Niels Thorvald Andersen fra lokalhistorisk arkiv i Randers var Mogens Langballe den sidste byleder i Randers indtil Danmarks befrielse. Inden da havde der været en 4-5 byledere der med samme ret kunne have kaldt sig "lederen" af modstandsbevægelsen i Randers. Frem mod krigens slutning var det da også lettere at få folk til at melde sig til modstandsbevægelsen.
Nu er mit ærinde imidlertid ikke at ville stille spørgsmål ved Mogens Langballes indsats i modstands- bevægelsen, men at stille spørgsmålstegn ved de ideer om frihedskamp han tilsyneladende har givet videre til sin søn. I politiken kan man læse at Jesper Langballe kom i folketinget for DF for at ville forhindre fremmede magter igen overtog Danmark som det skete 9 april 1940 – akkurat som sin far.Det virker besynderligt at en mand hvis far tilsyneladende var en højt rangeret modstandsmand kan finde på at sammenligne kampen mod nazismen med DF´s ideologiske kamp mod de fremmede, som om vi var blevet besat. Min far og hans venner gik ind i modstandsbevægelsen fordi Danmark var besat af et politisk system der havde sat demokratiet ud af kraft. Et politisk system der bevidst gjorde en bestemt minoritet i samfundet til syndebukke. Et politisk system der blev skabt af mennesker med samme trosretning som os, med samme sprogstamme som os, med samme højt udviklede uddannelses kultur som os, med samme hudfarve som os – lige syd for grænsen.
At ville sammenligne tyskernes tanks der kørte over grænsen d.9 april og besatte Danmark, med en gruppe menneskers forsøg på at skaffe sig bedre levevilkår ved at bosætte sig i Danmark er helt ude af proportion. Det er at miskreditere de mennesker i modstandsbevægelsen der satte livet på spil for demokratiet, for danskheden og for Danmark.
posted by Henrik Tarp Vang at 2:36 PM
0 comments
